Mennesket har længe vist, at der var noget praktisk ved sådan noget gødning.
Man kunne jo se, at hvor mennesker og dyr de urinerede og sked, der opstod der hurtigere ukrudt, blomster og andet, som der var frø i jorden omkring.
Man holdt sig væk fra den slags områder, for det var jo ulækkert og ens udendørstoilet, men man kunne jo godt se, at der var potentiale til at udnytte her.
Så når man gik hen til at dyrke jorden organiseret, så måtte man jo finde ud af, hvordan man kunne få afgrøderne til at vokse bedst muligt, for man var afhængig af en god høst hvert år. Det drejede sig vitterligt om overlevelse, og selv den dag i dag holder vi høstfester, selvom vi ikke er afhængige af det på samme måde som dengang, hvor der virkelig var noget at fejre.
Men det er jo begrænset, hvor meget vi mennesker kan afsætte af efterladenskaber, så man måtte jo gå til dyrene.
Gødning har antaget helt nye forme
Nu om dage har man sådan noget som YaraMila, når det kommer til gødning, men det havde man ikke i gamle dage.
Så man måtte fodre dyrene med de rester af mad, afgrøder og så videre, som vi mennesker ikke kunne bruge, og så sende dyrene ud de steder, hvor man havde afgrøderne, men så fandt man ud af, at de trådte afgrøderne ned.
Så nu måtte man samle gødningen og selv sprede den de steder, hvor det skulle bruges. Det var omstændigt og kunne tage lang tid.
Heldigvis kunne man med tiden få maskiner til at gøre det, som man kan se på billedet ovenover, og det er blevet endnu mere effektivt med tiden.
Nu om dage kan man fremstille gødning på meget mere effektive måder, så man slet ikke har det besvær, som man havde før i tiden, og det gør det meget nemmere at have med afgrøder at gøre.
Det var noget af en revolution, da man opdagede, hvad man kunne gøre med den gødning her.