Den grønne omstilling

Det er ikke uden grund, at man bliver ved med at snakke om den nødvendige grønne omstilling. Der er mange studier og rapporter, der viser med al tydelighed, at verdenssamfundet ikke kan blive ved med at forvalte jordens naturlige ressourcer, sådan som vi har gjort indtil nu. Derfor er man på udkig efter vedvarende energikilder, som er mere bæredygtige og miljøvenlige. Tag fx vindenergien. Det hele begyndte med nogle gamle vindmøller, der blev brugt til blandt andet at kværne korn.

Nu har man videreudviklet vindmøller til at producere ren strøm. Man har en målsætning om at gøre vindmøller så effektive, at de i kombination med andre energikilder kan erstatte olie og andre fossile brændstoffer på længere sigt.

På den måde kan verdenssamfundet blive uafhængigt af de fossile brændstoffer, der i dag er med til at øge fremkomsten af drivhusgasser. Færre drivhusgasser i atmosfæren er en god nyhed for jordkloden.